Gourmetopskrifter.dk

Gourmetopskrifter.dk

Opskrift på græske frikadeller med feta og tzatziki

Græske frikadeller er en sand favorit der med det samme sender tankerne til en solrig græsk ø med lyden af havet, duften af grill og en iskold Mythos øl i hånden. De er utrolig smagfulde takket være de mange lækre krydderier og så er hemmeligheden bag gode græske frikadeller, at få dem sprøde udenpå og så saftige inden i som overhovedet muligt. Det kræver at du kender til et par tricks, som jeg heldigvis vil dele med dig i denne opskrift.

Hemmeligheden bag saftige græske frikadeller

Kødet til græske frikadeller er vigtigt. Her betyder det meget, at du vælger hakket kød af god kvalitet og gerne friskhakket, med en høj fedtprocent (14-18%), så du undgår at de bliver tørre, men i stedet får nogle saftige kødboller som får tænderne til at løbe i vand. Der er delte meninger om hvilken type hakket kød man skal bruge til græske frikadeller. I min optik kan du bruge både hakket oksekød, kalv- og svinekød eller lammekød. Det giver lidt forskellige resultater, alt afhængig af hvilken type kød du bruger, men det er umuligt at vælge hvilke der er bedst. De er super gode på hver sin måde. Så prøv dig frem – og find din favorit. Vigtigst er, at du husker at vælge hakket kød af god kvalitet med høj fedtprocent!

Derudover er tilberedningsmetoden vigtig for at få dine græske frikadeller saftige. Du kan tilberede dem i ovn, stege dem på panden eller begge dele. Jeg er fortaler for, at man starter ud med at brune dem ved middel-høj varme på panden i ca. 2 minutter under omrøring så de får en jævn stegeskorpe, herefter komme dem i et ildfast fad i en forvarmet ovn ved 180 grader i 20 minutter (Vend dem gerne 1 eller 2 gange undervejs). Det giver det bedste resultat hvor du får en nogle lækre græske kødboller som er sprøde udenpå og saftige inden i. Det er vigtigt at du ikke steget dem ved for høj varme eller giver dem for lang tid i ovnen.

Tilbehør

Tzatziki er et absolut must-have som tilbehør til græske frikadeller. Den fede men samtidige friske smag af Tzatziki komplementerer de krydrede græske kødboller perfekt. Se opskrift på hjemmelavet Tzatziki her. Derudover findes der en række andre tilbehørs muligheder, herunder kan du vælge at lave en tomatsovs til og servere med brune ris eller ovnkartofler. Du kan også lave en græsk salat med feta ost som tilbehør og/eller servere dem med ristet pitabrød som også er perfekt til at dybe i Tzatzikien. Græske frikadeller kan bruges som både en hovedret eller som en del af en græsk Meze.

Opskrift på græske frikadeller med feta ost og tzatziki
Region Græsk
Forberedelses tid 20 minutter
Tilberedningstid 20 minutter
Antal personer
personer
Ingredienser
Region Græsk
Forberedelses tid 20 minutter
Tilberedningstid 20 minutter
Antal personer
personer
Ingredienser
Skriv et svar
*
*
*

Følg @gourmetopskrifter

Instagram did not return a 200.